Pædagogik

Lidt om kærlighed til barnet

Vi mener, at relationen mellem den professionelle omsorgsgiver og det lille barn i vuggestuen skal være præget af voksne, der formår at skabe ”zoner” af intimitet, indenfor hvilke barnet kan udvikle sine kognitive, sociale og følelsesmæssige kompetencer.

Vi mener, at disse ”zoner” bedst skabes af voksne, der er i stand til at facilitere nærhed, samhørighed og tilknytning gennem en umiddelbar intimitet mellem pædagogen selv og barnet.

Passionerede voksne, der udviser engagement, bevågenhed, interesse, deltagelse, empati og indlevelse. Et engagement der altid rummer en stadig tilskyndelse til at gøre dét, der føles rigtigt for barnet. Altså en pædagogisk disciplin altid at ville barnets bedste uden at få noget igen.

De tre elementer: intimitet, passion og engagement, mener vi kan beskrives som ”kærlighed til barnet”.

Det gode børneliv

Børns leg, egne aktiviteter, ideer og påfund, sammen med en målrettet pædagogisk praksis, skaber de bedste forudsætninger for udvikling, trivsel og læring.

Vi mener, at et godt børneliv er et liv med plads, tid og ro til at være barn og med et nærværende og tillidsskabende pædagogisk personale, der giver barnet omsorg og tryghed gennem en positiv og tæt relation.

Vi har ambitioner på alle børnenes vegne og véd, at der er en mening med alt det, som børn udtrykker og gør.

Vi ser børn som kompetente og selvstændige individer, samtidig med at de har brug for tilpasse udfordringer, positive forventninger og tillid fra det pædagogiske personale.

Det pædagogiske personale skal desuden skabe organisatoriske rammer og et pædagogisk læringsmiljø, der muliggør, at børnene oplever nærhed, trivsel, læring, udvikling i anerkendende relationer med hinanden og de voksne.

En tryg og omsorgsfuld hverdag med tid og ro til nærvær og tætte relationer

Det gode børneliv i vuggestuen er bl.a. kendetegnet ved, at vi voksne altid er imødekommende og at vi får skabt tid, plads og ro til at indgå i tætte relationer og positive samspil med børnene.

Vi har struktureret dagen og hverdagsrutinerne på en måde, der tager afsæt i børnenes behov for genkendelighed og forudsigelighed. Det betyder f.eks. at vi omkring måltider, sove/putteritualer, bleskift, oprydning m.m. forbereder børnene på hvad der skal ske og hvordan vi vil gøre det. Børnene medinddrages i det omfang, det er muligt og giver mening.

Vi er optaget af dét, der optager børnene, - af børnenes perspektiv og vi er opmærksomme på det enkelte barns udtryk, initiativer og de intentioner der ligger bag. Det ses bl.a. når vi møder og anerkender barnets følelser, benævner hvad sker i og omkring barnet, og giver plads og ro til at udforske og afprøve.

For at skabe de bedste betingelser for fordybelse og nærvær, er vi meget opmærksomme på de unødvendige forstyrrelser og afbrydelser, som vi indimellem får skabt for os selv og hinanden, ligesom vi altid forsøger at opdele os i mindre fællesskaber, som vi kalder ”nærværs-grupper”.

Som voksne udviser vi engagement og glæde i samspillet med børnene og hinanden og vi sætter ord på dét der foregår omkring børnene og det de udtrykker og oplever.

Kompetente børn og positive forventninger

Vi har positive forventninger til alle børn i vuggestuen og tilrettelægger aktiviteter på en sådan måde, at alle børn har mulighed for at deltage og bidrage. Det gør vi bl.a. ved at tage afsæt i det enkelte barns zone for nærmeste udvikling, gøre plads til forskellighed i den måde børnene lærer og deltager på og vi viser glæde over børnenes succeser.

Vi tillægger børns eksperimenter stor værdi og bliver nysgerrige og undersøgende sammen med dem. Vi har ambitioner på børnenes vegne og tillid til, at de kan mestre og vokse af tilpasse udfordringer, med passende støtte fra de voksne.

Børn lærer og leger bedst, når de indgår i et dynamisk samspil med omverdenen.

Sådan kommer vores børnesyn til udtryk med afsæt i den vigtige leg:

Den styrkede pædagogiske læreplan tager afsæt i et bredt læringsbegreb og skal understøtte personale og ledelse i at skabe pædagogiske læringsmiljøer for og sammen med børnene. Det er hensigten, at legen og den legende tilgang til læring, barnets interesser, undren og nysgerrighed samt det pædagogiske personales viden om at fremme læring og udvikling er udgangspunktet for de læringsprocesser, som barnet indgår i.

Hvorfor er det vigtigt at lege?

Vi mener, at legen er helt central for børns generelle udvikling og trivsel. Der er ikke noget, der som leg kan udvikle børn og al forskning viser, at legen understøtter børn udvikling både socialt, følelsesmæssigt, kognitivt og sprogligt. Desuden styrker legen børns forståelse af omverdenen og evnen til at regulere sig ift. den. Det har til sammen betydning for deres personlige og sociale udvikling – og har derfor stor indflydelse på dannelsen af barnets personlighed.

Når barnet leger styrkes forståelsen af omverdenen. Barnets kreative evner stimuleres, de innovative evner understøttes og legen giver mulighed for at eksperimentere og udforske.

Det er dog vigtigt, at børn er omgivet af voksne, der forstår legens væsen og betydning, - voksne der er gode til at understøtte og beskytte legen og til at skabe legemiljøer, der både inspirerer til udfoldelse og understøtter barnets muligheder for at tage initiativer.

Leg i vuggestuen

I vuggestuen er vi optaget af at skabe en god balance mellem dén leg som børnene tager initiativ til (den børneinitierede leg) og de aktiviteter, som vi voksne har planlagt (den vokseninitierede aktivitet/leg).

Vi deler os ofte i mindre grupper, så der bliver mulighed for nærvær, ro og fordybelse i legen/aktiviteten.

Alle børn får ikke nødvendigvis tilbudt de samme aktiviteter. De voksenstyrede aktiviteter tager afsæt i børnenes individuelle behov, udvikling og interesser, de pædagogiske læreplaner samt årstidernes naturlige muligheder. Men de udspringer også af børnegruppens sammensætning og fællesskab hér og nu og vi ”griber nuet” og de muligheder, der opstår i løbet af dagen og i hverdagsrutinerne.

Vi eksperimenterer og er nysgerrige og undersøgende sammen med børnene.

På den måde stimuleres deres fantasi, kreativitet og forudsætning for læring.

Vi lægger særlig vægt på børns ”frie leg”, fordi de netop hér får mange muligheder for at lære noget om sig selv, om andre og omverdenen.

Vi voksne har fokus på at skabe tid, plads og rum, så leg kan opstå og vi er med på sidelinjen som iagttagere og igangsættere og for at understøtte børnenes initiativer og samspil. Dvs. at vi leger med, understøtter og andre gange trækker vi os tilbage og observerer på afstand.

Vi er parate til at gribe ind, hvis legen udvikler sig i en negativ retning og kan f.eks. hjælpe til med at give legen næring og ny retning.

Vi voksne må forsøge at aflæse og forstå børnenes intentioner for at kunne hjælpe dem med at få øje på hinanden, inddrage hinanden og komme ind i legen. Det handler om at forstå, følge og inddrage barnets perspektiv. Tid, ro og nærvær er det vigtigste, vi kan tilbyde i børnenes lege. Vi forstørrer børnenes initiativer og øver os i turtagning og i at få øje på hinanden.

Læringsmiljøerne understøtter alle børns mulighed for dannelse, læring, trivsel og udvikling i et fællesskab, hvor alle børn skal have oplevelsen af at være betydningsfulde. Heraf er det muligt at understøtte børnenes individuelle kropslige, motoriske, sociale, følelsesmæssige og kognitive læring og dannelse indenfor de seks læreplanstemaer.

I Sct. Georggårdens Vuggestue arbejder vi med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø og vi har defineret det gode læringsmiljø som et sted hvor:

Æstetikken har betydning.

Omgivelserne er afstemte og ”gode for øjet” og hvor alle rum fremtræder velholdte, interessante, spændende og indbydende.

• Vi har fleksible og indbydende legemiljøer (tematiserede legerum og legerum/værksteder hvor der er plads til at udforske, være nysgerrig og eksperimenterende).
• Vi er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer med hinanden, med børnene og med forældrene. 
• Vi er opmærksomme på, hvordan vi tager imod andre.
• Vi er bevidste om at skabe tryghed og tillid.
• Vi vægter tilknytning højt.
• Vi er passioneret og engageret i vores pædagogiske arbejde. 
• Vi har et positivt livssyn.
• Vi dyrker fællesskabet.
• Vi skaber sammenhæng.
• Vi har øje for strukturens betydning. 

Hvad gør vi for at understøtte et godt læringsmiljø:

Vi rydder løbende op og holder rent, så hele huset og vores udearealer fremstår indbydende og inviterende.
 

• Vi sørger for, at der er nok interessant legetøj med høj legeværdi (puslespil skal være hele, at der er mere end én bil, at der er dukker til dukkehuset, at der er tog til togbanen m.m.) og at det er sat frem på en måde der indbyder til leg.
• Vi skaber fleksible legerum med kvalitet ved bl.a. at indrette dem, så de inviterer til leg og er udfordrende og interessante for børnene at være i. 
• Vi fokuserer på dét, der optager børnene og tilpasser legemulighederne og aktiviteterne derefter. 
• Vi er stabile voksne med en genkendelig, positiv og troværdig adfærd. 
• Vi har en faglig tilgang til vores pædagogiske praksis og reflekterer over egen og andres handlinger og adfærd. 
• Vi er altid opmærksomme på barnets behov og de intentioner, der ligger bag barnets handlinger. 
• Vi modtager andre med et smil og oprigtig interesse. 
• Vi viser ”det gode ansigt” (jeg kan lide dig og er glad for at være her) 
• Vi vægter godt humør og er bevidste om, at børn sjældent forstår ironi. 
• Vi har en anerkendende tilgang over for andre og er bevidste om vores fordomme og forforståelse. 
• Vi viser andre tillid og har positive forventninger til hinanden, til børnene og forældrene. 
• Vi er loyale over for strukturen i huset, hverdagens rutiner og aftaler omkring pædagogisk praksis (genkendelighed, forudsigelighed og troværdighed).
• Vi forsøger altid at lave aktiviteter i små børnefællesskaber.
• Vi råber ikke og skælder ikke ud, men italesætter dét, der sker i og omkring børnene.

en styrkede pædagogiske læreplan er indført for at understøtte dagtilbudslovens formålsbestemmelse samt at øge fokus på dagtilbuddets kvalitetsudvikling, dokumentation og læring.

Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

Børn ses som aktive medskabere af egen læring og udvikling af de i rammer, som de voksne er ansvarlige for. Børnenes bidrag er væsentlige og vigtige elementer i det pædagogiske arbejde - både når der er tale om planlagte aktiviteter, spontant opståede situationer, leg eller rutinesituationer. Derfor er det vigtigt, at barnet føler sig set og forstået, og at barnet oplever, at det har en demokratisk stemme. Legen og legende nysgerrige tilgange er udgangspunktet for de processer, som barnet indgår i, og som det pædagogiske personale har ansvaret for at rammesætte. Læreplanen skal understøtte, at dette fokus fastholdes i det pædagogiske arbejde.

Sct. Georggårdens pædagogisk læreplan danner grundlaget for det hverdagsliv og for de rutinesituationer, der udspiller sig i vuggestuen, ligesom de indtænkes i både de aktiviteter, som børnene tager initiativ til og de som personalet har planlagt.

 Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:

• Alsidig personlig udvikling.
• Sociale kompetencer.
• Sproglig udvikling.
• Krop og bevægelse.
• Naturen og naturfænomener.
• Kulturelle udtryksformer og værdier.

 Sådan arbejder vi med de seks læreplanstemaer:

 Alsidig personlig udvikling.

Vores overordnede mål er, i samarbejde med forældrene, at hjælpe barnet til at blive livsdueligt og få mod til at indtage livet i og udenfor vuggestuen.

• Barnets selvfølelse, selvværd og selvtillid skal styrkes i forhold til udvikling af egen identitet.
• Barnet skal lære at aflæse og respektere andre, for på sigt at udvikle empati.
• Barnet skal have mulighed for at opleve sig selv som værende værdifuld for fællesskabet.
• Barnet skal have mulighed for at udvikle selvstændighed, at udvise mod og tage initiativer.
• Barnet skal kunne udtrykke sig verbalt og kropsligt i forhold til egne behov og grænser.
• Barnet skal have mulighed for at udtrykke sig i fællesskabet og i samspil med omgivelserne.
• Barnet skal have mulighed for at fordybe sig, være nysgerrig og eksperimenterende.

Hvilke metoder vil vi bruge og hvordan vil vi anvende dem: 

De voksne møder børnene ud fra principperne om det gode samspil i ICDP og udøver omsorg, nærvær og skaber en tryg og tillidsvækkende stemning omkring sig.

• Børnene opdeles i mindre grupper, så de gennem en nærværende relation og med inspiration fra hinanden i både formelle og uformelle aktiviteter, kan udvikle sig i forhold til det enkelte barns nærmeste zone for udvikling.
• Vi benævner barnets følelser og initiativer og har fokus på både det enkelte barn og fællesskabets interesser og motivationer. Dette gøres hele dagen.
• Hverdagen i vuggestuen skal være præget af rutiner og en struktur, der er forudsigelig, genkendelig og tryg for børnene.
• Børnene inddrages i dagligdagens gøremål og i at hjælpe sig selv. Det betyder, at børnene f.eks. selv henter sine sko, hjælper med borddækning, øver sig i at tage tøj af og på og hjælper med oprydning, øver sig ved toiletbesøg m.m. Det understøtter barnets kropsbevidsthed og selvstændighed og sanseintegration.

Social udvikling.

• Vores overordnede mål er, i samarbejde med forældrene, at understøtte barnet i at indgå i positive samspil med andre børn og til aktivt at deltage i børnefællesskabet.

• Barnet skal lære at indgå i relationer med andre børn og de voksne, og tage aldersvarende initiativer i samspil med den øvrige børnegruppe.

• Barnet skal få øje på de andre børns initiativer og begynde at forstå intentionen bag andres handlinger.
• Barnet skal opnå sociale færdigheder, så det er i stand til at indgå i konflikter på en positiv måde.
• Barnet skal lære normer for adfærd at kende og handle hensigtsmæssigt i forskellige situationer
• Barnet skal kunne udtrykke egne følelser og behov og så småt få øje på andres.
• I vores pædagogiske praksis, vil vi have fokus på at skabe en forudsigelig og genkendelig hverdag, hvor der er ro og mulighed for at eksperimentere og fordybe sig sammen med andre.
• Vi forsøger at opdele børnene i mindre ”nærværsgrupper” med afsæt i det enkelte barns nærmeste zone for udvikling, så de nemmere kan koncentrere sig og få øje på hinanden.
• Vi ”forstørrer” det enkelte barns initiativer over for de andre børn.
• Vi opfordrer til og understøtter børnene i at hjælpe hinanden.
• Vi understøtter og deltager i børnenes lege og anviser muligheder, hvis der opstår behov.
• Vi sætter ord på børnenes handlinger og inddrager børnene i at f.eks. trøste hinanden.
• At barnet udvikler en forståelse for begreber/overbegreber.
• At barnet kan sætte ord på sine behov og følelser.
• At barnet kan gøre sig forståeligt, kommunikere sprogligt og aflæse sine omgivelser.
• At barnet kan indgå i sproglige relationer og samspil med de andre børn og de voksne.
• Vi tilstræber at sætte ord på alt hvad vi og børnene fortager os.
• Vi benævner hvad der sker i og omkring barnet.
• Vi forsøger at skabe en gensidighed i samspillet og giver barnet tid til respons.
• Vi indgår i lege og andre aktiviteter og følger barnets initiativer.
• Vi forsøger at udvide barnets leg ved at vise og italesætte nye muligheder.
• Vi bruger babytegn og tydelig mimik for at understøtte det verbale sprog og for give barnet mulighed for at udtrykke sig.
• Vi sætter ord på dagligdagen og dens gøremål. F.eks. taler vi om maden når vi spiser, om tøjet i garderoben og kroppen på badeværelset m.m.
•  Vi forsøger at opdele børnene i mindre grupper, så der er ro og tid til samspil.
• Vi ”forstørrer” det enkelte barns initiativer over for de andre børn.
• Vi bruger dialogisk læsning med fokus på billedsproget og øver at sætte ord på det vi ser.
• Vi bruger sprogkufferter, mundmotoriske øvelser, rim og remser, sang m.m.
• Vi bruger biblioteket og synliggør overfor forældrene, hvordan de kan understøtte barnets sproglige udvikling.
• Vi synliggør skriftsproget ved at have ”fokusord”, navn på barnets kasse i garderoben og ved billeder m.m. 
• At barnet er forholdsvist bevidst om egen krop og er bekendt med kropsdele.
• At barnet bliver så selvhjulpent som muligt (kan spise selv, sætte sig til bords, tage tøj af/på m.m.)
• At barnet har fået erfaringer ift. egne motoriske evner (både fin og grovmotorisk).
• At barnet er nysgerrig ift. egen grundmotoriske formåen.
• At børnene har fået stimuleret alle sanser (syn, høre, lugte, smage, labyrint, taktil, kinæstesi).
• At barnet har udviklet sig gennem grundlege (basale, sociale og færdighedslege).

Hvilke metoder vil vi bruge og hvordan vil vi anvende dem:

• Vi har en indlevende fysisk kontakt til barnet og benævner kropsdele.
• Vi lader barnet øve sig i selv at hælde op, spise selv, kravle op/ned og bruger tid på at lade barnet eksperimentere og udforske omgivelserne og egne evner.
• Vi giver barnet mulighed for fysisk udfoldelse.
• Vi inviterer barnet med i sansestimulerende aktiviteter.
•  Vi understøtter barnets lyst til at udforske egen formåen.
• Vi tilbyder barnet aktiviteter, der stimulerer alle sanser.
• Vi understøtter barnets egne initiativer og understøtter barnets leg.

Natur, udeliv og science: 

Vores overordnede mål er, i samarbejde med forældrene, at understøtte barnets naturlige lyst til at udforske og eksperimentere. At gå på opdagelse i naturen og nyde de udemuligheder vores nærmiljø byder på.

• At barnet udvikler sin naturlige lyst til at undersøge omgivelserne.
• At barnet tør eksperimentere.
• At barnet føler sig tryg i udemiljøet.
• At barnet stifter bekendtskab naturfænomener og dyreliv.

Hvilke metoder vil vi bruge og hvordan vil vi anvende dem:

• Vi skaber læringsmiljøer ude som inde, der indbyder til kreativ og eksperimenterende leg.
• Vi tilrettelægger aktiviteter der gør det muligt for børnene at være nysgerrige, undersøgende og eksperimenterende.
• Vi giver barnet tid til at registrere, tænke og udtrykke sig.
• Vi understøtter barnets undrende tilgang og initiativer, ved selv at undre os sammen med barnet.
• Vi giver børnene tid og plads til at tale selv og vi svarer ikke for dem.
• Vi er opmærksomme på ikke at have en dagsorden med egne svar.
• Vi inviterer børnene til at undersøge og undre sig sammen med os.
• Vi stiller undrende spørgsmål og er nysgerrige.
• Vi tilpasser niveauet til det enkelte barns zone for nærmeste udvikling.
• Vi forsøger at finde den rette balance, mellem at give udtryk for hvad vi mener, samtidig med at vi har en nysgerrig, lyttende og spørgende tilgang.

Kultur, æstetik og fællesskab

Vores overordnede mål er, i samarbejde med forældrene, at give barnet og børnefællesskabet mulighed for at møde nye sider af sig selv og hinanden, ligesom de skal have mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder.

• At barnet udvikler sin naturlige lyst til og interesse for at undersøge omgivelserne.
• At barnet får mulighed for at indgå i forskellige fællesskaber.
• At barnet tør eksperimentere.
• At barnet får mulighed for at udtrykke sine følelser.
• At barnet stifter bekendtskab med forskellige kreative udtryk.
• At barnet bliver præsenteret for kulturelle traditioner.
• At børnene gennem legen får mulighed for at øve sig i forskellige roller og normer.

Hvilke metoder vil vi bruge og hvordan vil vi anvende dem:

• Vi skaber læringsmiljøer ude som inde, der indbyder til kreativ og eksperimenterende udfoldelse.
• Vi tilrettelægger aktiviteter der gør det muligt for børnene at være nysgerrige, undersøgende og eksperimenterende.
• Vi giver barnet tid til at registrere, tænke og udtrykke sig.
• Vi tilbyder børnene forskellige kulturelle udtryksformer og oplevelser.
• Vi giver børnene mulighed for at få erfaringer med forskellige materialer.
• Vi understøtter børnenes leg, ved at benævne, oversætte og forstørre initiativer
• Vi inviterer børnene til at undersøge og undre sig sammen med os.
• Vi har øje for æstetikkens betydning.
• Vi medinddrager børnene i at udsmykke huset med meningsfulde billeder og kunst m.m.

• Evaluering af skriftlig læreplan 2021-2023
• Ny skriftlig læreplan 2023-2025

Tilsynsrapport-Sct.-Georggårdens-vuggestue.pdf