Velkommen

Når I som forældre får tilbudt en vuggestueplads i Sct. Georggårdens Vuggestue, er I altid meget velkomne til at besøge os, inden I siger ja tak til pladsen.

Ved besøget vil vi vise jer rundt og fortælle om vuggestuens hverdagsliv ligesom det er muligt at stille alle de spørgsmål, som I måtte have.

Når I har takket ja til pladsen i vores vuggestue, skal I ringe til os, så vi kan aftale nærmere omkring opstart m.v.

For mange børn og forældre kan det være en stor omvæltning at starte i vuggestue og der er ofte stor forskel på, hvordan det enkelte barn reagerer på alt det nye og ukendte. Derfor er det meget forskelligt, hvor lang tid der går, før barnet føler sig tryg i de nye omgivelser.

Når jeres barn starter i institutionen, er det vigtigt med en god og blid start. Derfor er det vigtigt, at I bliver i institutionen sammen med jeres barn nogle timer de første dage - alt efter, hvordan jeres barn reagerer - og herefter vil vi sammen planlægge hvornår I første gang skal gå fra barnet og hvor længe barnet skal være alene i vuggestuen.

Opstartsperioden tilrettelægges efter det enkelte barns behov i samarbejde med det pædagogiske personale på stuen.

Vi vil holde en introduktionssamtale med jer inden for de første par dage, så vi blandt andet kan tilrettelægge den første tid bedst muligt for jeres barn. 

Når jeres barn starter i vuggestuen, vil I modtage forskellige papirer, som I skal udfylde. Personalet er behjælpelige, hvis I får behov for det.

Kig også under Dagens gang 

Ferie

Af hensyn til planlægningen i huset er det vigtigt, at I orienterer om, hvornår jeres barn holder en fridag eller ferie. Når vinter-, efterårs- og sommerferien nærmer sig, vil vi hænge feriesedler op med en svarfrist, som I bedes overholde af hensyn til planlægning af aktiviteter samt planlægning af personalets ferie.

Vi henstiller til, at alle forældre holder minimum 14 dages sammenhængende sommerferie sammen med deres barn.

Desuden har Høje-Taastrup kommune besluttet, at kommunens institutioner skal være lukket i forbindelse med forskellige helligdage m.v. Det vil dog være muligt at tilmelde sig nødpasning på udvalgte institutioner i kommunen.

Når dit barn starter i vuggestuen, vil du få udleveret en oversigt over lukkedagene.

Solcreme

Om sommeren skal alle børn være smurt med solcreme inden de kommer i vuggestue. Vi smører børnene løbende igennem dagen efter behov og vi følger kræftens bekæmpelses anbefalinger for UV-indeks.

Fravær og sygdom

Hvis jeres barn er sygt, skal I give besked til vuggestuen om morgenen.

Jeres barn må først komme i vuggestuen, når det igen er helt rask og kan indgå i vuggestuens hverdagsliv uden behov for særlig pleje eller omsorg.

Børn der kommer for tidligt tilbage i vuggestuen efter et sygdomsforløb, bliver nemt syge igen og kan smitte de andre børn og de voksne.

Bliver jeres barn sygt eller hvis barnets almentilstand er påvirket, vil vi kontakte forældrene, så barnet kan hentes hjem. Derfor er det vigtigt, at vuggestuen har et telefonnummer, hvor vi kan få fat i jer.

Hvis barnet skulle komme til skade i vuggestuen, vil I naturligvis blive kontaktet, hvis vi skønner, at barnet skal tilses af en læge eller på skadestuen. Hvis barnet slår sig i vuggestuen, kan I opleve, at vi kontakter jer for at fortælle, hvad der er sket.

Nogle forældre oplever, at barnets tilstand ændre sig, når de kommer hjem. Årsagen kan være, at barnet i hjemmet befinder sig i mere trygge rammer og hvor der er ro uden forstyrrelser fra mange andre børn.
I nogle tilfælde har barnet ikke feber, opkast eller andet, men har det så skidt, at det ikke kan indgå i vuggestuens hverdagsliv og derfor vil vi bede jer hente barnet.

Vi følger desuden Sundhedsstyrelsens generelle retningslinjer og anbefalinger for børn i dagtilbud og hvis der er smitsomme sygdomme i vuggestuen, hænger vi et opslag på forældretavlen og informerer på INFOBA.

Hvis barnet har behov for smertestillende eller febernedsættende medicin, er det ikke rask nok til at komme i vuggestue.

Hvis barnet har en kronisk sygdom eks. astma eller allergi, giver vi gerne barnet den nødvendige medicin, efter vi har modtaget en skriftlig anvisning fra lægen. Vi modtager kun medicin i original emballage med navn og cpr.nr.

Sikkerhed

Af sikkerhedsmæssige årsager, må børn ikke have snore i hætter, jakker eller trøjer eller bære fingerringe, øreringe, armbånd eller halskæder, når de er i vuggestuen.

Søvn i vuggestuen

Alle børn mellem 1-3 år har brug for en middagslur. De mindste børn har måske brug for at sove flere gange dagligt. Børn har behov for søvn midt på dagen, - både af fysiologiske og mentale årsager, men også fordi de har brug for hvile og en pause fra leg, afledninger, forstyrrelser, stimulation og støj. Middagsluren giver kroppen hvile og mulighed for genopbygning, og mangel på søvn kan påvirke immunforsvaret, hukommelsen og indlæringen. Er man bekymret for, at ens barn ikke kan falde i søvn derhjemme om aftenen, viser undersøgelser, at det typisk handler om, at barnet er overtræt, når det lægges og ikke, at det har sovet for meget i løbet af dagen.

På baggrund af ovenstående vækker vi ikke sovende børn i vuggestuen eller afholder trætte børn fra at sove.

Ovenstående omkring børn og søvn er skrevet på baggrund af naturvidenskabelig forskning, der omhandler børns søvn. (kilde: hjerneforsker Ann Elisabeth Knudsen og børnelæge Vibeke Manniche.

Kost m.m.       

Sct. Georggårdens Vuggestue har sølvmærke i forhold til Det Økologisk Spisemærke. Det vil sige, at 60-90% af vores fødevarer er økologiske. Fødevarestyrelsens kontrolrapport hænger på ”kostvæggen” i institutionen og der laves madplan for ca. fire uger ad gangen.

Vi tager altid kosthensyn til børn med diagnosticerede allergier eller andre sygdomme. Desuden tager vi hensyn til ”madoverbevisninger” i det omfang, det kan lade sig gøre

Det gode måltid i Sct. Georggårdens Vuggestue

Vi ser det pædagogiske måltid, som et tidspunkt på dagen hvor samtale og nærvær er i højsæde. Dét at indtage et fælles måltid, handler ikke kun at få

mad i vores maver, men er et pædagogisk læringsrum, hvor mange temaer er i spil.

Det gode måltid giver mulighed for, at børnene udvikler sig indenfor de sociale og personlige kompetencer. Under måltidet beskæftiger vi os med sprog, selvhjulpenhed, turtagning, behovsudsættelse, nysgerrighed, samt forskellige smags- og sanseoplevelser.

Vi er bevidste om, at vi som pædagogisk personale er rollemodeller for børnene og at vi har ansvaret for at skabe en rar, tryg og tillidsvækkende stemning omkring måltidet.

Vi taler positivt om maden, er nærværende i samspillet og henvender os til børnene i en omsorgsfuld tone og stiller krav der er passende ift. det enkelte barns nærmeste zone for udvikling.

Derfor har vi besluttet at:

• Måltidet skal være en positiv oplevelse for alle børn.
• Den voksne skal skabe en rar og tryg stemning omkring måltidet.
• Ingen ”tvinges” til at spise maden.
• Når maden er sat på bordet, taler den voksne med børnene om, hvad vi skal spise – hvad maden hedder, hvilke farver den har, hvordan det smager m.m.
• Børnene øser selv mad op/ tager selv med hjælp og støtte fra den voksne.
• Alle de børn som kan, får tilbudt at spise selv – de mindste med hjælp fra den voksne.
• De voksne understøtter snak/sprog ved måltidet, ved bl.a. at være nærværende, have øjenkontakt og bruge babytegn.
• Vi sidder roligt ved bordene, og går ikke rundt/henter/ordner ting under måltidet.
• Man må gerne drikke, mens man spiser. Der serveres oftest vand til måltiderne.
• Den voksne må vurdere hvor meget vand, det enkelte barn skal have tilbudt (nogle børn drikker sig mætte).
• Man må selv bestemme i hvilken rækkefølge, man har lyst til at spise maden. Det betyder f.eks., at kartofler og grønt ikke kommer før kødet eller lign. Den voksne vejleder barnet, så det får tilbudt lidt af det hele.
• Også når der er madpakker til frokost, bestemmer barnet selv i hvilken rækkefølge, maden skal spises. Det mad barnet har fået med hjemmefra, er alt sammen noget, som forældrene synes er ok. Hvis der opstår udfordringer vedr. madpakkens indhold, taler vi med de enkelte forældre om det.
• Ingen behøver at spise op, hvis man er mæt. Heller ikke selv om man selv har øst op (nogle gange kan øjnene mere end maven).
• De voksne omtaler altid maden positivt (de voksnes personlige og private holdninger til mad og måltider, hører til derhjemme).
• Der er et lille pædagogisk måltid til alle voksne.
• Hvis vi må vente på maden, kan tiden gå med fællessang, historiefortælling m.m.
• Bordet dækkes med tallerkner, kopper og bestik.
• Mælk og vand serveres altid i kander, som børnene selv kan hælde fra.
• Frokosten spises ved flere borde / i mindre grupper.